ENGLISH  DANSK

BIRK STORM

BIRK STORM er tilbage med stor vitalitet og en ny og frisk lyd på sit kommende andet album ”Cameleon”, der ventes på gaden til april. Siden sin anmelderroste debut (bl.a 5 stjerner i Soundvenue) og tre singler i radiorotation, er de sidste tre år brugt på at finpudse sangskrivningen, og det er noget der kan høres på hans andet udspil. På ”Cameleon” er der skåret længere ind til benet og melodierne, lyden og kompositionerne har et poppet og internationalt snit.

Allerede i mandags udgav BIRK STORM ”Give Me Love”, albummets første single, der just er blevet addet på P3.

Om singlen siger BIRK STORM: ”’Give Me Love’ handler om et forhold i krise, hvor ingen føler sig godt tilpas i hverdagens lange skygger, men man er også nået til et punkt, hvor adskillelse virker umulig. Problemerne hober sig op, skænderierne bliver til slåskampe, og man står på vanviddets rand. Når man endelig får taget sig sammen og går hver til sit, ser man det hele udefra, og forstår at det eneste man vil er at være sammen.Alt det dårlige man har været igennem er intet i forhold til storheden af ens kærlighed til hinanden.”

Singlen er tilgængelig på Youtube og BIRK STORM’s egne kanaler og kan høres her.

FACEBOOK >>

WEBSITE >>