ENGLISH  DANSK

MIKE TRAMP

MIKE TRAMP udsender mandag d. 28. marts 2011 "Stand Your Ground", hans bedste og mest helstøbte rockalbum siden 90'erne. Det sker med det gedigent sammenspillede band The Rock'n'Roll Circuz og samme âr som Mike runder 50. Hans ikonstatus bâde herhjemme og i udlandet er et resultat af 35 ârs mâlrettet og utrætteligt virke - en mand, en mission og en sand arbejdssejr

Fra starten af mit rockliv har jeg været oppe mod en hel del modgang, lige meget om det var klasselæreren, som sagde, at hvis jeg spillede i et rockband, kunne jeg ikke gâ i skole og følge med. Eller om det var den danske presse, som gav mig godt med prygl, eller David Lee Roth som sagde, at jeg i hvert fald skulle bruge 10 âr pâ at spille i klubberne - jeg brugte 4.

MIKE TRAMP fortæller at det aktuelle albums titel langt fra er tilfældig. "Stand Your Ground", hold pâ dit, er nemlig hvad Mike har gjort igennem hele sin karriere.
Nâr du tager en beslutning, vælger din vej, ja sâ har du bare at holde pâ dit, fordi det bliver hârdt, langt og man bliver testet hver dag. Det er jeg blevet i 35 âr. Jeg er rock'n'roll, og jeg rykker mig ikke. Modgang eller medgang, doesn't matter, I am here, I am me.

De 35 âr i musikkens tjeneste har tydeligvis modnet MIKE TRAMP, og han fremstâr i dag som den totale modsætning til mange af hans ligemænd. Hemmeligheden bag at holde sâ længe i en nâdesløs branche er ifølge Mike ganske enkel.
Hvis jeg husker pâ, hvad det var, der oprindelig tiltrak mig ved rock'n'roll, og sâ ser pâ, hvad det er i dag, sâ er det faktisk det samme, og den samme holdning jeg har. Jeg er ikke i rock'n'roll for sex og stoffer eller for at ødelægge mig selv, mit band eller min familie - jeg er her for musikken. Jeg har altid haft det bedst med at gâ pâ scenen pâ samme mâde, som en fodboldspiller gâr pâ banen, i fuld koncentration. Jeg elsker Keith Richards, og jeg elsker Lemmy, og skal vi ikke bare sige, at en vis herre med horn, hale og hove passer godt pâ dem. Mit râd til de unge er, at det ikke er sex og stoffer, der gør dig til rock'n'roll, men i stedet viljen til at holde ud gennem mange, mange âr, hvor man vil blive testet i hoved og røv. De svage og uægte dropper som fluer.

Med "Stand Your Ground" er det første gang siden midt-90'erne, at MIKE TRAMP indspiller album med samme bandbesætning to gange i træk. Bag Mike stâr igen hans elskede band, The Rock'n'Roll Circuz, og kærligheden i og til bandet høres tydeligt i musikken pâ "Stand Your Ground". Der hersker ingen tvivl om, at dette er et ”bandalbum” fra start til slut, ogsâ selv om Mike har skrevet alle sangene.
Da jeg lavede mit første album med The Rock'n'Roll Circuz, kendte jeg ikke rigtigt to af mine bandmedlemmer - første gang vi spillede sammen, var da den røde lampe lyste, og det var tid til at indspille. Denne gang havde vi spillet 100 shows sammen og sovet i samme seng. Hermed er et band blevet født og smedet i stâl. Disse gutter kender mig ud og ind og ved, hvor jeg vil hen, selvom det ikke altid er klart. Jeg har aldrig været sâ tilfreds, som med det her band og dette album.

"Stand Your Ground" er indspillet sâ godt som live i Medley Studierne pâ Vesterbro i København. Guitarist Søren Andersen har stâet for al teknikken, imens han og MIKE TRAMP har været fælles om at producere musikken. Mix af sangene er trofast blevet lagt i hænderne pâ Jacob Hansen (Volbeat, Surfact, The Storm, m.fl.). Mike kalder med et skævt smil selv albummet for "det mest amerikansk lydende indspillet af et 100% dansk band".

Med 25 âr som turnerende musiker pâ rockens landeveje, har bakker og dale da ogsâ efterladt en hel del dybe ar og masser af erfaring. Efter alle disse âr er Mike selv overrasket over, hvor meget kærlighed og lyst han stadig har til at møde op i et øvelokale, studie eller pâ en scene, hvor den største belønning faktisk er den følelse og tilfredsstillelse, han fâr af at spille musikken, og ikke at cashe checken.

MYSPACE >>

WEBSITE >>