ENGLISH  DANSK

Releases

BILLY CROSS - The Dream Hasn't Changed

Køb på Targetshop.dk

BILLY CROSS

The Dream Hasn't Changed (CD)

Dansk release : 2012-03-12
Katalognr.: TARGETCD1205
Selskab : TARGET RECORDS

Billy Cross udgiver den 12. marts nyt album, der introducerer Aske Jacoby i hans band. Albummet markerer sølvrævens 50-års jubilæum som musikkens tro tjener og den velvalgte titel The Dream Hasnt Changed bebuder, at kærligheden til musikken og spilleglæden i den grad stadig er intakt hos den 65-årige musiker. Hjemme hos Billy Cross er stueplanter ikke det, der fylder mest. Derimod står i hans dagligstue tre guitarer, som illustrerer den spændvidde, danskerne for længst har taget til sig. På den ene fløj står den akustiske, der signalerer singer-songwriter følsomhed. På den anden den røde Gibson, model Chuck Berry, der garanterer tidløs rock. Og i midten den metalskinnende dobro, der udstråler country, blues og traditionsbevidsthed. Alle instrumenterne og Cross arketypiske rockrøst kan høres på albummet The Dream Hasnt Changed, hans fjerde i eget navn siden 1986. Og det første siden 2009-cden So far so good. I mellemtiden har han haft succes i trioen Everybodys Talking og etableret et samarbejde med guitaristen Aske Jacoby. Oprindeligt tænkt som en duo, hvor de to venner levede deres legesyge ud, men Aske er endt med at glide naturligt ind i Billy Cross Band, så det nu består af de to samt bassisten Flemming Ostermann og trommeslageren Henrik Askou. Vi har bestræbt os på at indspille pladen, så den afspejler, hvordan vi lyder live. Der er skruet op for rocken, fortæller Cross. Den nye plade er mere usminket, og produktionen er beregnet til at lyde som 1968. Jeg ønskede, at musikken skulle lyde, som den gjorde i gamle dage uden alle de effekter, som i dag kan få musikken til at lyde, som om den har igennem en audioversion af Photoshop. Det var et personligt valg og ikke en kommentar til lydproduktion i dag, jeg foretrækker simpelthen denne lyd. Samtidig har samarbejdet med Aske åbnet nye døre for mig. Han har gjort mig musikalsk mere frigjort, på totredjedele af numrene er leadvokalen f.eks. indspillet live. I det hele taget har bandet fornyet min spilleglæde. Under indspilningerne bad Cross sin trommeslager om at spille som en sekstenårig i løbetid. Selv føler han sig som en teenager, hver gang han står på en scene. Han er fyldt 65, men har ikke tænkt sig at gå på pension: Jeg ved godt, at mange mener, at branchen er forbeholdt ungdommen, og fred med det, men jeg tror, der er plads til og behov for en musik, hvor erfaring og energi spiller sammen. Og rocken er jo ikke opfundet i går, så lidt historisk bevidsthed skader aldrig, vel? Musikalsk er The Dream Hasnt Changed en rundtur fra downtown Manhattan til Mississippi-deltaet og retur. Elskere af Bo Diddley, Randy Newman, Bruce Springsteen og Ricky Nelson går ikke forgæves her. Og Cross har denne gang begået tekster, der også godt vil høres og som ikke rimer på den mandlige melankoli, Cross finder i så meget af tidens danske rock. Her er sarkastiske sange om forbrugerisme og overfladiskhed i hans andet fædreland, Danmark, renlivede rockere som No One Here Gets Out Of This Alive, sansede kvindeportrætter i sange som Suzys Such a Bad Girl og den både ærlige og mildt selvironiske The Dream Hasnt Changed. Samtidig indeholder den aktuelle plade også originalindspilningen af sangen No Parking, som Cross indspillede for 50 år siden med sit high school band, The Esquires. No Parking er Billy Cross første studieindspilning nogensinde og som sådan markerer sangen meget fint jubilæet og 50 years of sex, drugs and rock and roll, som Cross selv udtrykker det. Jeg har lavet denne plade, fordi jeg trængte til at vise, at jeg er et menneske på godt og ondt og tør stå ved det, siger Billy Cross. Det gør han også ved sin lyst til igen at bringe guitarerne i front. Det kan man forvisse sig om på det nye album. Og guitarerne tager i den grad med, når Billy Cross Band tager på en omfattende Danmarksturné til foråret. Billy Cross spiller 30 shows i april til august.

 

 

HUSH - Live I Koncertsalen med DR UnderholdningsOrkestret

Køb på Targetshop.dk

HUSH

Live I Koncertsalen med DR UnderholdningsOrkestret (CD)

Dansk release : 2012-02-27
Katalognr.: TARGETCD1201
Selskab : TARGET RECORDS

P4 inviterede sidste år HUSH til at deltage i programrækken 'Musikmøde på P4', og i august indtog de så den fantastiske Koncertsal sammen med hele DR UnderholdningsOrkestret. Det blev til en enestående koncert, hvor duoens numre blev fremført som man aldrig har hørt dem før. 'Live I Koncertsalen' med DR UnderholdningsOrkestret er en helt særlig og stemningsfuld koncert og må tilskrives som ét af de største øjeblikke på Hush's musikalske rejse. CD'en indeholder 15 sange, bl.a. 'For All The Right Reasons', 'A Lifetime' og 'Can I Come Home Now'. EKSTRA - De første forudbestillinger modtager albummet signeret af bandet.

 

 

BULLET TRAIN BLAST - Nothing Remains

Køb på Targetshop.dk

BULLET TRAIN BLAST

Nothing Remains (CD)

Dansk release : 2012-01-16
Katalognr.: TARGETCD1111
Selskab : TARGET RECORDS

Århusianske BULLET TRAIN BLAST har igennem en årrække været et af landets absolut mest lovende rockbands. I 2009 debuterede bandet med det Tommy Hansen-producerede debutalbum 'Second Chance' og året efter fulgte bandet op med EP’en 'Waste Of Time'. Nu er bandet klar med deres nye album 'Nothing Remains' hvor BULLET TRAIN BLAST levere et moderne hardrock album med klassiske rødder. Bandet har skiftet ham og fundet sig selv i processen. Tilbage står et yderst stærkt rockudtryk, der passer lige godt på de små scener såvel som de store stadioner. BULLET TRAIN BLAST’s klassiske hard rock taler et universielt sprog.

 

 

RUM 37 - Rum 37 (EP)

Køb på Targetshop.dk

RUM 37

Rum 37 (EP) (CD)

Dansk release : 2011-12-05
Katalognr.: TARGETCD1110
Selskab : TARGET RECORDS

Rum 37 er et nyt dansksproget rockband, der med indtagende melodier og insisterende beats leverer personlige beretninger fra livet i København. Med afsæt i den hektiske hverdag i storbyen skaber Rum 37 refleksive kraftudladninger, der både rummer ungdommens rastløshed og voksenlivets eftertænksomhed. Bandet forsøger med sine sange at beskrive de tilstande, hvor man er på vej fra et sted i sit liv til et andet. Fra forstad til hovedstad. Fra studie til job. Fra ung til voksen. Idet man bevæger sig fra noget velkendt til noget dragende ukendt. I udforskningen af disse mellemrum opstår en kontrastfuld rockmusik, der indkapsler både storbyens energier og den længselsfulde nordiske eftertanke. For at frembringe den mørkeblå skandinaviske rocklyd har bandet optaget deres EP i studiet på Vesterbro i København, og indspilningerne er blevet mikset af svenske Stefan Boman (Kent, The Hives) i Stockholm.

 

 

DARK & DEAR - Glimpse Of The Truth

Køb på Targetshop.dk

DARK & DEAR

Glimpse Of The Truth (CD)

Dansk release : 2011-11-07
Katalognr.: MORKCD1101
Selskab : TARGET RECORDS

Glimpse of the Truth bygger på melodiske og lyriske grundsten, som Stefan Mørk har lagt. Stefan udgav i 2008 en digtsamling, og det er hans digte, som får musikalsk liv på Glimpse of the Truth. Hans mørke vokal komplimenteres af Lonnie Kjers bløde, lyse stemme i et univers, som ellers er forladt af blødsødenhed. Dark & Dear har rødder i country- og folkmusikken. I enkle arrangementer og blide harmonier løfter sangene sig. Dark & Dear holder et stramt fokus på melodi og tekst, og skaber begge dele med styrke nok til, at de kan stå uden overflødig indpakning. Sangene er primært guitarbårne og løftes af Lonnie og Stefans vokalarbejde. I klangfuld harmoni kontrasterer de skarpt den disharmoni, der præger teksterne.

 

 

SURFACT - Feeding The Beast

Køb på Targetshop.dk

SURFACT

Feeding The Beast (CD)

Dansk release : 2011-10-10
Katalognr.: TARGETCD1109
Selskab : TARGET RECORDS

Efter en pause fra offentlighedens søgelys er SURFACT, et af Danmarks fremmeligste unge rockbands, klar med bandets 3. album, 'Feeding The Beast'. Som tilfældet var med forgængeren 'Euphoria' er det Søren Balsner fra Carpark North, der har produceret, bassist Niels Lykke co-produceret og Jacob Hansen (Volbeat, Dúné m.fl.) mixet det kommende album. 'Feeding The Beast' er lyden af et band, der har fundet sin form, forenet sig med sit udtryk og i samme åndedrag endelig indfriet sit potentiale. SURFACT tør gå skridtet ud og skrive gennemført forløsende sange med store omkvæd og stor lyd, pakket med små detaljer, melankoli og fandenivoldskhed. Kort og godt leverer SURFACT anno 2011 verdensklasse elektronisk rock.

 

 

ANDERSEN SØREN - Constant Reply

Køb på Targetshop.dk

ANDERSEN SØREN

Constant Reply (CD)

Dansk release : 2011-06-14
Katalognr.: TARGETCD1108
Selskab : TARGET RECORDS

En af Danmarks mest anerkendte rockguitarister SØREN ANDERSEN er klar med sit debut soloalbum. Det kan virke som en sen alder at debutere i, men 37-årige SØREN ANDERSEN er overhovedet ingen novice, og gennem de seneste ti år har den langhårede guitarist gennem jobs for f.eks. Glenn Hughes, Marco Mendoza og Dave Mustaine fra Megadeth bygget op til dette soloudspil, 'Constant Replay'. Som vennen og kollegaen Tim Christensen siger det: 'Søren hilser på alle sine inspirationskilder, og han gør det med løftet hat.' Inspirationskilderne tæller alt fra Kiss til Hendrix, fra The Black Crowes til Fu Manchu, fra Deep Purple til The Beatles, og selvom SØREN ANDERSEN hylder den klassiske rockmusik, han har lyttet til hjemme på drengeværelset i Fredericia, er han ikke bleg for at erkende sin kærlighed til popmusik.

 

 

BERNHOFT - Solidarity Breaks

Køb på Targetshop.dk

BERNHOFT

Solidarity Breaks (CD)

Dansk release : 2011-06-06
Katalognr.: BLIXCD1101
Selskab : TARGET RECORDS

Norske Bernhoft udsender endelig sit 2. album i Danmark. Albummet 'Solidarity Breaks' strøg direkte ind på 2. pladsen på den officielle hitliste da albummet udkom og har nu ligget top 20 i 14 måneder. De tolv nye sange på 'Solidarity Breaks' er fortrinsvis skrevet af Bernhoft selv. Men der er også bidrag fra producer Fred Ball, den engelske singer/songwriter Ed Harcourt og fra sangskriveren Jimmy Hogarth (der tidligere har leveret sange til bl.a. Amy Winehouse, Duffy og Beverly Knight). Albummet er mikset af Steve Fitzmaurice, som tidligere har arbejdet med navne som U2, Depeche Mode og Kylie Minogue. Bernhoft har det seneste år været support for så forskellige navne som Joe Cocker og Kaizers Orchestra på deres turnéer i Europa. I Danmark spillede Bernhoft 4 koncerter i foråret, hvoraf 3 var udsolgte. Og han gæstede desuden Go' Morgen Danmark og hans optræden skød ham direkte ind på 7. pladsen på iTunes!

 

 

MESCALIN BABY - Air Air

Køb på Targetshop.dk

MESCALIN BABY

Air Air (CD)

Dansk release : 2011-05-23
Katalognr.: TARGETCD1106
Selskab : TARGET RECORDS

I 2008 blev Sydsjælland vært for en kreativ og eksplosiv udladning af talent, da de fem drenge, der tilsammen udgør MESCALIN, BABY lagde grunden for en musikalsk karriere. Efter mange liveoptrædener udgav de i 2009, kun et halvt år efter bandets begyndelse, deres første EP med hjælp fra Johan Let Gellett (The Good The Bad, Kira & the Kindred Spirits og Baby Woodrose). MESCALIN, BABY kom i rotation på P3 og blev spået en fremtid som et af Danmarks bedste livebands. Kort efter vandt bandet førstepladsen i P3 og Roskilde Festivals talentkonkurrence, Karriere Kanonen. Siden har lysten og lidenskaben for nærværende folkrock og idéen om at lave musik til folket, brændt i de unge mænd. Det har publikum kunne nyde på både Gutter Island-festivalen og på Roskilde Festival, men især som opvarmning for succesbandet The Floor Is Made Of Lava på deres Danmarksturné i efteråret 2010. Nu kan MESCALIN, BABY og Target Records offentliggøre, at der er indgået aftale om udgivelse af bandets debutalbum 'Air Air' mandag d. 23. maj. 'Air Air' er igen blevet til med hjælp fra Johan Let Gelle. Samtidig kan det afsløres, at The Floor Is Made Of Lavas karismatiske sanger Tobias Kippenberger gæster på ét af albummets numre.

 

 

BIRK STORM - Cameleon

Køb på Targetshop.dk

BIRK STORM

Cameleon (CD)

Dansk release : 2011-04-16
Katalognr.: TARGETCD1204
Selskab : TARGET RECORDS

 

 

MIKE TRAMP - Stand Your Ground

Køb på Targetshop.dk

MIKE TRAMP

Stand Your Ground (CD)

Dansk release : 2011-03-28
Katalognr.: TARGETCD1104
Selskab : TARGET RECORDS

Stand Your Ground is a new studiealbum from Mike Tramp and his band The Rock'n'Roll Circuz. This is the first time since the mid 90s Tramp has recorded an album with the same line up twice in a row and it can definitely be heard in the music on Stand Your Ground. The album has been recorded at the Medley Studio (Radiohead, D-A-D, Kent) in Copenhagen with guitarplayer Søren Andersen (Glenn Hughes) and is mixed by Jacob Hansen (Volbeat, Duné, The Storm). The artwork has been created by Karsten Sand, who created the artwork on the two latest Volbeat albums. Stand Your Ground is a classic rock album created by a true legend. This Danish version of CD includes an exclusive bonus track, Hymn To Ronnie, a tribute song for Ronnie James Dio. Also, the first 100 customers to order 'Stand Your Ground' will automatically participate in a lottery for 3 x 2 FREE tickets for the Mike Tramp release party at The Rock (Copenhagen) on the 24th of March 2011 where Mike Tramp and the Rock’n’Roll Circuz will perform most of the songs from 'Stand Your Ground' live for the first time (and maybe a few classics, too).

 

 

KINGS OF DARK DISCO - Dying At The Disco

Køb på Targetshop.dk

KINGS OF DARK DISCO

Dying At The Disco (CD)

Dansk release : 2011-03-14
Katalognr.: TARGETCD1102
Selskab : TARGET RECORDS

KINGS OF DARK DISCO præsenterer et lydunivers, der på én gang er pop in your face dansabelt og ligeledes besidder en kosmisk dekadence og melankoli, der gør at musikken på én gang bevæger fødderne og sindet. Skarpe minimalistiske synth-hooks, kosmiske soundscapes samlet af en stram puls. Inspirationen til musikken er således en bastardparring af fransk disco (Daft Punk, Space, Justice osv), dekadent synth pop (New Order, OMD, Human League, Kraftwerk og Jarre ikke mindst), samt inspirationer så som Bowie og Michael Jackson. Det sidste års tid har KINGS OF DARK DISCO skruet ned på livefronten og helliget sin tid til færdigproduktionen af debutalbummet "Dying At The Disco" med Stillwalker Productions (TV2, Marybell Katastrophy, Broken Beats m.fl.).

 

 

HUSH - Dark Horse

Køb på Targetshop.dk

HUSH

Dark Horse (CD)

Dansk release : 2011-02-28
Katalognr.: TARGETCD1103
Selskab : TARGET RECORDS

Danske HUSH, der tog publikum og anmeldere med storm på debutalbummet 'A Lifetime' tilbage i 2004, har siden udsendt yderligere to stærke albums. Det er blevet til flere guldplader og topplaceringer på de danske albumhitlister. Lige siden debut’en har HUSH haft deres afsæt i country, folk og classic pop og det nye album markerer på mange måder en helhjertet omfavnelse af rødderne. 'Efter at have turneret flittigt i 2009 med vores fantastiske liveband blev vi for alvor tændte på idéen om at prøve at indfange magien i det fælles udtryk. udtaler Dorthe Gerlach, sangerinde i HUSH. Duoen, bestående af Dorthe og guitarist Michael Hartmann, brugte derefter de næste mange måneder på at få skrevet de rigtige sange til albummet, både herhjemme og på rejser til USA og Norge. 'Vi var generelt meget inspireret af de levende bandplader fra slut 60’erne/70’erne med navne som The Band, Kenny Rogers, Elvis og Fleetwood Mac, og vi forsøgte også i sangskrivningen at ramme den enkle og charmerende straightness som den tids store klassiske albums havde.

 

 

4PRO - Konsekvens

Køb på Targetshop.dk

4PRO

Konsekvens (CD)

Dansk release : 2011-02-21
Katalognr.: TARGETCD1101
Selskab : TARGET RECORDS

Bag 4PRO gemmer Peter Sørensen sig. En fyr, der er født i 1979 i Slagelse. Fra den dysfunktionelle del af middelklassen. Hvor den gængse borgerskabelon blegner i skyggen af egne regler og livsbetragtninger. En provinsopvækst, hvor klicheerne ramlede ned over ham: skilsmisser, arbejdsløshed, selvdestruktion, slagsmål og småkriminalitet. I det miljø blev 4PROs musik skabt. Den hører til den hårde del af den danske hiphop. Ingredienserne er blandt andet melankoli, ignorance og feststemning, og inspirationerne breder sig fra Tech N9nine til den helt hårde metalscene, hvor blandt andre Pantera har en central plads i 4PROs musiksamling. Mere overraskende er det måske, at også Erik Paaske står 4PROs hjerte nær. Tilblivelsen af debutalbummet 'Konsekvens' var én lang fest, og da 4PRO og producer Es begyndte at invitere diverse danske rappere fra omgangskredsen i studiet for at give et bidrag, tog det hurtigt form som værende en anderledes debutplade med en hård række gæstende artister som har matchet den nerve der i forvejen har lagt rammerne om pladen. Det har resulteret i, at pladen er sammensat af det samarbejde, der har været mellem de mange gæster, bl.a. L.O.C., David Dieu, Bai-D, Pede B og Kasper Spez. Derfor er dette en dynamisk plade, som vil blive ved at overraske.

 

 

BRONSON BROTHERS - Love Sessions vol. 1

Køb på Targetshop.dk

BRONSON BROTHERS

Love Sessions vol. 1 (CD)

Dansk release : 2011-02-21
Katalognr.: TARGETCD1105
Selskab : TARGET RECORDS

De to brødre fra Silkeborg, BRONSON BROTHERS, er klar med deres andet album. I modsætning til debuten 'The Melody Bronson' er hele processen med Love Sessions vol. I gået meget stærkt. Et bevist valg fra brødrenes side. Pladen er indspillet over en weekend, mixet over en anden og mastereret over en tredje. 'Love Sessions vol. I' skiller sig ud fra mængden af tresserinspirerede udgivelser. Hvor de fleste er centrerede omkring garagerock eller singer-songwriter inspireret folk, læner ’Love Sessions vol. I’ sig op af den pæne beat-lyd fra de tidlige tressere. Pladen skal ses som det første album i en serie af udgivelser centreret omkring et naivt men oprigtigt kærlighedstema.Ambitionen er at indspille disse albums så live som muligt uden brug af instrumentale overdubs. Ønsket er at gøre det mere simpelt. Ikke tænke så meget, men bare skabe, spille, optage og udgive. Der skabes en platform, hvor der ikke er så langt fra første idé til færdigt album, og hvor tressernes musikalske univers dyrkes til fulde. Dermed har The Bronson Brothers søsat et projekt i projektet.

 

 

WEERS OLIVER - Evil's Back

Køb på Targetshop.dk

WEERS OLIVER

Evil's Back (CD)

Dansk release : 2011-02-21
Katalognr.: TARGETCD1005
Selskab : TARGET RECORDS

OLIVER WEERS tryllebandt første gang det danske publikum med sin karismatiske stemme i X-factor tilbage i 2008. Mange erindrer nok hans løvebrøl af en stemme, der sidenhen banede vejen for hans første album 'Get Ready'. Udgivelsen, der bl.a. havde legenderne Marco Mendoza (Thin Lizzy, Whitesnake) og Tommy Aldridge (Ozzy, Whitesnake) på bas og trommer, blev rost af anmelderne herhjemme. Efterfølgende spillede OLIVER WEERS support for Motley Crüe og Whitesnake under deres besøg i Danmark, begge gange i KB Hallen. 'Get Ready' blev kort efter udgivet i Europa og licenseret til Japan med succes, hvor der også fulgte rigtig pæne ord med fra Japans to største magasiner Burrn og Player. OLIVER WEERS’ næste udspil er døbt 'Evil’s Back' og er et album spækket med 12 sange, der bevæger sig over hårdt skårede riffs, fængende hooklines, til bløde ballader alle tilsat en vokal, der vil blæse lytteren bagover. Albummet er skabt i samarbejde med Anders Borre (bas og producer), Anders Bo (guitar), Morten Hellborn (trommer) og Laki Ragazas (guitar), der alle har været en del af OLIVER WEERS’ live besætning. Kristian Thomsen, der tidligere har siddet bag pulten for bl.a. Black City og A Kid Hereafter, har mixet 'Evil’s Back'.

 

 

STUPID WHITE MEN - It's A Fine Day To Kill Someone Nice

Køb på Targetshop.dk

STUPID WHITE MEN

It's A Fine Day To Kill Someone Nice (CD)

Dansk release : 2011-01-17
Katalognr.: TARGETCD1006
Selskab : TARGET RECORDS

De fire københavnske musikere i STUPID WHITE MEN har efter mere end otte år i forskellige musikmiljøer fundet vejen og begået debutalbummet 'It’s a Fine Day To Kill Someone Nice', der har den gode melodi i fokus, men i en rå indpakning. Således blev pladen indspillet i flere forladte bygninger i forsøget på at give pladen et støvet og kompromisløst udtryk. Det er hæmningsløse fusioner af shufflerock, storytelling og grunge, der giver STUPID WHITE MEN en lyd man ikke hører meget til på de danske breddegrader. Man aner de amerikanske rødder, der gennemsyrer de smukke kompositioner i samspillet med en meget stærk vokal. STUPID WHITE MEN opererer med et mørkt tekst- og lydunivers, der i den grad er optaget af de mere morbide sider af livet. Uanset livssyn vil ingen være i tvivl om at bandet har noget på hjertet og singlerne 'Tankman' og 'Dead Man Walking' er vidnesbyrd herom.

 

 

HASH - Julekalender (The CD Soundtrack)

Køb på Targetshop.dk

HASH

Julekalender (The CD Soundtrack) (CD)

Dansk release : 2010-11-29
Katalognr.: TARGETCD1011
Selskab : TARGET RECORDS

Soundtrack til julekalenderen af samme navn. Produceret af Frederik Thaae (A Kid Hereafter, Sys Bjerre etc.) og Manoj Ramdas (Raveonettes). Trackliste MICHAEL MØLLER: Slås Men Håber Ingen Dør. SYS BJERRE: Gør En Forskel. JOHAN OLSEN: Den Største Gun. MICHAEL MØLLER: Et Hvæs. ALEX NYBORG MADSEN: H.J.E.M. LIS SØRENSEN. Kærlighedsfondue. DJ ALIGATOR: Kilo Romeo India Golf. IVAN GROSMEYER: Moderat Fysisk Pres. MC SHARIF feat. MADS LANGER: Min Milits Er Ingen Vits. MATTIAS KOLSTRUP: Altings Intethed. JOHAN OLSEN feat. LARS VOGNSTRUP: Kroppe. SYS BJERRE, JOHAN OLSEN, MICHAEL MØLLER & MATTIAS KOLSTRUP: Livets Lyse Sider. PRAGS FILMHARMONC ORCHESTRA: Krig Uden Skrig. LEVERING FRA DAG TIL DAG I HELE DECEMBER!

 

 

ROCK HARD POWER SPRAY - If You Think Our Last Two Records Sucked....

Køb på Targetshop.dk

ROCK HARD POWER SPRAY

If You Think Our Last Two Records Sucked.... (CD)

Dansk release : 2010-11-15
Katalognr.: TARGETCD1002
Selskab : TARGET RECORDS

ROCK HARD POWER SPRAY er efter et års fokuseret arbejde i et lyserødt øvelokale på Islands Brygge endelig klar med albummet 'If You Think Our Last Two Records Sucked You're Gonna Love This One'. Albummet følger op på to anmelderroste albums, der har cementeret ROCK HARD POWER SPRAY som et energisk, hårdt spillende, no-bullshit rockband, der understreger sin berettigelse og urørlighed hver gang de går op på en scene. 'Vi har lavet et album, der på samme tid er det mest varierede, hårde, bløde, melodiske, ukommercielle, ambitiøse og gennemarbejdede til dato,' udtaler sanger og guitarist Mattias Hundebøll. 'Et rockalbum, der i sin lyd og i sine kompositioner er så langt fra tidens overproducerede, mtv-polerede, kønsløse metervarer rockbands, som man overhovedet kan komme. Et album der lyder som rigtig musik spillet af et band af kød og blod, netop fordi det præcis er det det er! Det nye album har været ret lang tid undervejs faktisk. Vi brugte vel nærmest et helt år på at prøve alt muligt forskelligt af i øvelokalet og i diverse studier. Og her mener vi virkelig ALT MULIGT! Der ligger bl.a. en CD i en bankboks i Zürich med 4 numre på, hvor vi havde en blæser-kvartet med i studiet.' 'If You Think Our Last Two Records Sucked You're Gonna Love This One" er indspillet live i Bad Coffee studiet i Københavns nordvestkvarter, fordi som Mattias siger: 'Der er simpelthen udkommet for mange rockalbums de sidste 10 år, der lydmæssigt INTET har at gøre med hvordan et rigtigt band spiller og lyder. Nogle numre blev indspillet midt om natten, hvor alle var helt blæste og studiet var fyldt med festende venner, mens andre blev lavet i høj koncentration af et veludsovet rockband.'

 

 

IBRAHIM ELECTRIC - Royal Air Maroc

Køb på Targetshop.dk

IBRAHIM ELECTRIC

Royal Air Maroc (CD)

Dansk release : 2010-11-08
Katalognr.: TACTICCD1005
Selskab : TARGET RECORDS

6. album fra den fandenivoldske trio Ibrahim Electric, et af Danmarks absolut bedste live-bands. Bandet består af intet mindre end tre store kapaciteter indenfor dansk musik, guitarist Niclas Knudsen, trommeslager Stefan Pasborg og Hammond-organist Jeppe Tuxen. Bandet er tidligere nomineret ved Danish Music Awards i kategorien 'Årets Crossover Udgivelse' og har fået masser af rosende ord fra David Fricke, redaktør på Rolling Stone Magazine. En stor prioritet!

 

 

ODENSE ASSHOLES - Voldsrap (Greatest Hits)

Køb på Targetshop.dk

ODENSE ASSHOLES

Voldsrap (Greatest Hits) (CD)

Dansk release : 2010-11-01
Katalognr.: TARGETCD1010
Selskab : TARGET RECORDS

Det orange fænomen ODENSE ASSHOLES der igennem de sidste 2 år har vokset sig fra dyb undergrund til Youtube-landeplage med over 8.000.000 spins har nu samlet deres største hits fra der forholdsvis hemmelige plader 'Bar' Fordi' (Run For Cover) og 'Ikk' For Sjov' (selvfinansieret) og proppet en masse ekstra lir oveni, herunder en række nye numre og remixes. Her finder du bl.a. klassikere som 'Bøsser Bløder Lyserødt', 'Kælling! Du Ka' Ik' Køre Bil' med flere. Det hele kulminerer med deres sidste DK tour samt et brag af en fest i Odense d. 27.11. hvor der ifølge gruppen selv kommer til at ske ubehagelige ting.

 

 

VOMIT SUPREME - Taste (LP)

Køb på Targetshop.dk

VOMIT SUPREME

Taste (LP) (LP)

Dansk release : 2010-10-25
Katalognr.: TARGETLP1008
Selskab : TARGET RECORDS

Strengt begrænset LP-oplag med unikt artwork for hvert enkelt eksemplar. Kun ude i 100 ex.

 

 

VANDBORG MIKA - 2010

Køb på Targetshop.dk

VANDBORG MIKA

2010 (CD)

Dansk release : 2010-10-18
Katalognr.: TARGETCD1009
Selskab : TARGET RECORDS

MIKA VANDBORG er en velbevandret herre på den danske musikscene. CV’et tæller blandt andet et 10 års engagement med Gnags, samt guitartryllerier for Love Shop, Dicte and The Sugarbones, Nikolaj og Piloterne, Kasper Winding og Abdullah S. Udover det har han leveret musik til flere DR-serier. I 2003 udgav MIKA VANDBORG sit første soloalbum, et album der bar titlen 'Under The Sun'. Albummet var spækket med nogle af de største danske navne, da MIKA VANDBORG inviterede andre kunstnere ind for at give hver sang en ny sanger, og på den måde skabe en dynamik på albummet. Derfor kunne man blandt andre opleve Ida Corr, Tomas N’evergreen, Abdullah S, Ed Jones (Camille Jones far) og Mark Linn støtte med deres stemmer på debutalbummet. Nu er MIKA VANDBORG klar med sit andet soloalbum, som bærer titlen '2010'. Her har han igen gjort brug af sin enorme berøringsflade i den danske musik. Igen er der inviteret et all-star hold af danske sangere og musikere ind for at give sangene en ekstra dimension. På det nye album er det stemmer som f.eks. Dicte, Allan Vegenfeldt, Mads Langer og Johs Nørrelykke fra Vincent Van GoGo. Derudover bidrager et væld af musikere til albummet, bl.a. Laust Sonne, Justin Hawkins og Tue Track. Når MIKA VANDBORG inviterer forskellige musikere ind til de forskellige numre, giver det en energi, en inspiration og en frihed som brænder tydeligt igennem hvert af numrene. Det er mødet mellem musikerne og musikken, der skaber den unikke sound, som er at finde i MIKA VANDBORG’s musik.

 

 

VOMIT SUPREME - Taste

Køb på Targetshop.dk

VOMIT SUPREME

Taste (CD)

Dansk release : 2010-09-06
Katalognr.: TARGETCD1008
Selskab : TARGET RECORDS

Vomit Supreme er en rå og umoderne 4-kløver. Sangene er resultatet af en konstant jagt efter det narkotiske øjeblik, man finder i den kreative ekstase når man leger med musikken. Trods det faktum at bandets medlemmer i mange år har været en del af hardrock, hardcore, drone og punk-scenen, med baggrund i bl.a. Strawberry Slaughterhouse, Rock Hard Power Spray, Straight To Your face og Horrorpops, er det et helt andet udtryk, der dominerer Vomit Supreme's musik.

 

 

NEW HEARTACHES - Deny Deny Deny

Køb på Targetshop.dk

NEW HEARTACHES

Deny Deny Deny (CD)

Dansk release : 2010-08-23
Katalognr.: TARGETCD1004
Selskab : TARGET RECORDS

THE NEW HEARTACHES er et nyt navn på den danske rockscene. Musikalsk set har THE NEW HEARTACHES en klar og veldefineret stil inspireret af moderne amerikansk rock, uden at de på nogen måde holder sig tilbage fra at flirte med yderpositionerne og eksperimentere med sangene. De to hovedkræfter i bandet, Dennis og Karsten, har med hver deres kompetence inden for garage-rock og det mere punkede skabt et univers, der giver rocken en kant af galskab. Sange om kærlighed, hurtige damer og fest er i hovedsædet, men på samme tid er disse fire drenge dybt seriøse omkring deres musik. Pladen er indspillet i Sweet Silence studiet med Flemming Rasmussen bag knapperne som et af de sidste bands inden det legendariske studie lukkede, samt mikset i Seattle af Peter Lehmann, der tidligere har skruet på knapper for bl.a. Turboweekend og Rock Hard Power Spray.

 

 

SHOTGUN REVOLUTION - Join The Revolution

Køb på Targetshop.dk

SHOTGUN REVOLUTION

Join The Revolution (CD)

Dansk release : 2010-08-23
Katalognr.: TARGETCD1007
Selskab : TARGET RECORDS

Københavnske SHOTGUN REVOLUTION så dagens lys for snart syv år siden, og efter bandet blev samlet i sin nuværende form er der sket rigtig meget. På et år har de deltaget i 'Karrierekanonen' på P3, 'Rocktoget' på P4, haft sangene 'Hopefully' og 'Flipside' i heftig rotation på P4, blevet afspillet af radiostationer i bl.a. Australien, USA og England, blevet 'Band of the Week' på www.rockandrollreport.com og spillet adskillige succesfulde koncerter landet over. Med udgivelsen af debutalbummet 'Join The Revolution' slår SHOTGUN REVOLUTION en tyk streg under, at rocken lever. Og det i bedste velgående. Det er længe siden, at Danmark har fostret et så velspillet og sammentømret band, der uden problemer kan måle sig med de bedste i verden. 'Join The Revolution' er blevet til i samarbejde med den anerkendte danske producer Flemming Rasmussen, der i al beskedenhed mener, at SHOTGUN REVOLUTION er det bedste rockband Danmark nogensinde har haft.

 

 

BAHNHOF - The Black Circus

Køb på Targetshop.dk

BAHNHOF

The Black Circus (CD)

Dansk release : 2010-07-26
Katalognr.: TACTICCD1004
Selskab : TACTIC

Det danske synthrock band BAHNHOF er tilbage efter mere end to års tavshed. I slutningen af juli udsender BAHNHOF sit andet album, 'The Black Circus'. Et energisk udspil fyldt med kraftfulde/stærke sangtekster og en stålsikker holdning til den verden der omgiver os. Da BAHNHOF i 2007 udgav deres første album, 'Reverse', gik singlen 'Call The Police' i rotation på P3. En masse opmærksomhed, liveshows og TV optrædener fulgte og bandet opnåede også stor succes i Sverige. BAHNHOF spillede bl.a. på Peace And Love festivalen i 2008 og på Siesta festivalen i år. 'The Black Circus' er kulminationen af to års kaotisk forsøg på at få et lokomotiv til at køre i den rigtige retning, og kaos skulle der også vise sig undervejs i indspilningsprocessen.

 

 

HEADBANG I HOVEDLANDET (DVD) -

Køb på Targetshop.dk

HEADBANG I HOVEDLANDET (DVD)

(DVD)

Dansk release : 2010-06-14
Katalognr.: TACTICDVD1001
Selskab : TACTIC VISUALS

HEADBANG I HOVEDLANDET er en livsbekræftende dokumentarfilm, der blandt andet består af blod, geder og persillesovs. Asa-hedensk-kamp-metal, perverse dødsmetaltekster og dumpekarakter i tysk. Ekstremiteter i tekst og musik, show og meninger væver sig ud og ind imellem det trivielle i hverdagen, når Illdisposed fra Århus, Nidhug fra Støvring og Infernal Torment fra Silkeborg fabulerer om at grave lig op på en kirkegård, piger, der kun kan finde ud af at sidde foran spejlet, og slemme drenge, der vil hjem til mor. Dyb, bestialsk growl og kompromisløs musik og attitude, der udfolder sig i chok, nærhed og masser af humor! HEADBANG I HOVEDLANDET er instrueret af Niels Arden Oplev, en af Danmarks mest feterede instruktører. Han har senest stået bag filmatiseringen af Stieg Larssons bestseller-thriller 'Mænd der hader kvinder'. Ved siden af har han lavet successerier som 'Rejseholdet' og 'Ørnen'. Denne klassiske dokumentarfilm har opnået kultstatus, men aldrig før været udsendt på DVD. Med på DVDén følger ekstramateriale bestående af nye opdaterede interviews med filmens hovedpersoner, samt et interview med Niels Arden Oplev.

 

 

FLOOR IS MADE OF LAVA - Leave Me Now (Leave Me Tomorrow)

Køb på Targetshop.dk

FLOOR IS MADE OF LAVA

Leave Me Now (Leave Me Tomorrow) (LP)

Dansk release : 2010-05-25
Katalognr.: TARGETSI1007
Selskab : TARGET RECORDS

Anden single fra Lavas andet album. Udkommer i lækker 7-tommer vinylsingle. 'Leave Me Now (Leave Me Tomorrow)' på A siden + det eksklusive nummer 'Boys Love Girls Love Boys...', der er indspillet i samme session som succes albummet 'Howl At The Moon', men nu benyttes eksklusivt i forbindelse med udgivelsen af denne nye single.

 

 

STELLA BLACKROSE - Kiss The Dirt

Køb på Targetshop.dk

STELLA BLACKROSE

Kiss The Dirt (CD)

Dansk release : 2010-04-12
Katalognr.: TARGETCD1001
Selskab : TARGET RECORDS

STELLA BLACKROSE formår at skabe en unik blanding af klassisk rock’n’roll, hårdtslående riffs og fængende vokal, der tilsammen udgør en spændende nyskabende og personlig stil. Bandet inviterer den nysgerrige lytter på en sindsoprivende rejse gennem et ærligt, hårdtslående og melodisk rockunivers med kontante og kontrastfyldte tekster ved sin side. STELLA BLACKROSE’s 22-årige, karismatiske forsangerinde Rebecca Louise Armstrong giver et nært indblik i, hvad det vil sige leve i en verden plaget af angst og misbrug. Regional vinder i Rocktoget. Prisvinder på Fame Games og Garageband.com. Produceret af Eric Greedy (Smashing Pumpkins, Black Rebel Motorcycle Club) og Jacob Hansen (Volbeat, The Storm, Duné).

 

 

FLOOR IS MADE OF LAVA - Howl At The Moon

Køb på Targetshop.dk

FLOOR IS MADE OF LAVA

Howl At The Moon (CD)

Dansk release : 2010-03-22
Katalognr.: TARGETCD1003
Selskab : TARGET RECORDS

THE FLOOR IS MADE OF LAVA blev dannet i 2006 og debuterede allerede året efter med 'All Juice, No Fruit'-albummet produceret af Troels Abrahamsen (Veto). Debuten kastede masser af anerkendelse samt de tre radiohits 'Told Her I’m From Compton', 'Do Your Sister' og 'Happy Monday' af sig. Udover at have spillet land og rige tyndt med mere end 100 koncerter i 2008 og 2009 bl.a. som håndplukket support for Nephew på hele deres danske efterårsturne, samt for Oasis i Forum og AC/DC i Parken, har THE FLOOR IS MADE OF LAVA spillet på mange af landets festivaler, heriblandt SPOT, Roskilde og Skanderborg Festival. Dernæst har bandet taget de to udenlandske branche-festivaler Reeperbahn i Hamborg og By:larm i Oslo med storm. 'Howl At The Moon' er indspillet i Kashmirs eget Pinewood Studios, produceret af Sebastian Wolff, mixet af John O'Mahoney, der har stået bag så toneangivende albums som Coldplays 'Viva La Vida...' og Kaiser Chiefs 'Off With Their Heads', og sidst men ikke mindst masteret af Andy VanDette, der har fintunet albums for bl.a. Panic At The Disco, Beastie Boys og Moby.

 

 

FLOOR IS MADE OF LAVA - Howl At The Moon (LP)

Køb på Targetshop.dk

FLOOR IS MADE OF LAVA

Howl At The Moon (LP) (LP)

Dansk release : 2010-03-22
Katalognr.: TARGETLP1003
Selskab : TARGET RECORDS

THE FLOOR IS MADE OF LAVA blev dannet i 2006 og debuterede allerede året efter med 'All Juice, No Fruit'-albummet produceret af Troels Abrahamsen (Veto). Debuten kastede masser af anerkendelse samt de tre radiohits 'Told Her I’m From Compton', 'Do Your Sister' og 'Happy Monday' af sig. Udover at have spillet land og rige tyndt med mere end 100 koncerter i 2008 og 2009 bl.a. som håndplukket support for Nephew på hele deres danske efterårsturne, samt for Oasis i Forum og AC/DC i Parken, har THE FLOOR IS MADE OF LAVA spillet på mange af landets festivaler, heriblandt SPOT, Roskilde og Skanderborg Festival. Dernæst har bandet taget de to udenlandske branche-festivaler Reeperbahn i Hamborg og By:larm i Oslo med storm. 'Howl At The Moon' er indspillet i Kashmirs eget Pinewood Studios, produceret af Sebastian Wolff, mixet af John O'Mahoney, der har stået bag så toneangivende albums som Coldplays 'Viva La Vida...' og Kaiser Chiefs 'Off With Their Heads', og sidst men ikke mindst masteret af Andy VanDette, der har fintunet albums for bl.a. Panic At The Disco, Beastie Boys og Moby. STRENGT BEGRÆNSET LP OPLAG!

 

 

MY EVIL TWIN - The Slow Escape

Køb på Targetshop.dk

MY EVIL TWIN

The Slow Escape (CD)

Dansk release : 2010-03-01
Katalognr.: TACTICCD1001
Selskab : TACTIC

Mange sene og ensomme nætter kan faktisk godt føre til noget fantastisk, i hvert fald når man hedder Cecilie Enevold Nielsen og har sin guitar, trommemaskine og synthesizer som selskab. Mens resten af København sover, arbejder Cecilie som MY EVIL TWIN. Resultatet er supermelodisk popmusik, som stilmæssigt lægger sig et sted imellem varm nostalgisk synthpop og guitarbåret indierock. MY EVIL TWIN’s debutplade 'The Slow Escape' er summen af de mange nætter og et tæt samarbejde med producer Lasse Lyngbo, der har haft medvind i såvel Diefenbach som White Pony. Derudover bidrager en perlerække af musikere fra den boblende københavnske musikscene på pladen. Det drejer sig om Ebbe Frej (epo-555, Lise Westzynthius), Kristian Nygaard Olsen (Oh No Ono), Niels Bagge Hansen (Vinnie Who), Martin Sahl Petersen (Vinnie Who) og Allan Mattsson (Diefenbach).

 

 

BRONSON BROTHERS - The Melody Bronson (LP)

Køb på Targetshop.dk

BRONSON BROTHERS

The Melody Bronson (LP) (LP)

Dansk release : 2010-02-22
Katalognr.: TACTICLP1002
Selskab : TACTIC

Strengt begrænset LP oplag.

 

 

BRONSON BROTHERS - The Melody Bronson

Køb på Targetshop.dk

BRONSON BROTHERS

The Melody Bronson (CD)

Dansk release : 2010-02-22
Katalognr.: TACTICCD1002
Selskab : TACTIC

Allerede inden udgivelsen af THE BRONSON BROTHERS' debutalbum 'The Melody Bronson' har bandet haft en single i rotation på P3 ('The Tide' gæstet af franske SoKo). Ligeledes har GAFFA, Bandbase og IFPI spået, at THE BRONSON BROTHERS 'bliver store' og omtalt bandet som et af de mest interessante på den hjemlige musikscene. Et er dog, hvad 'man siger' i branchen. Noget ganske andet er at omsætte de flotte spådomme til virkelighed, og med den meget ambitiøse og gennemarbejdede debut 'The Melody Bronson' er THE BRONSON BROTHERS klar til at omsætte ord til handling. Indspilningerne, der har udmøntet sig i 'The Melody Bronson', har fundet sted i Delta Lab, Motor City og i de gamle B&W bygninger. Desuden er der hevet spor hjem fra såvel London, Paris og USA for på pladen findes nogle interessante gæstemusikere. THE BRONSON BROTHERS har optrådt i både Tyskland og Frankrig samt spillet Danmark tyndt. Både på egen hånd, men også i selskab med blandt andre The Broken Beats, Powersolo og Mani Spinx.

 

 

KARMA COWBOYS - Shake It

Køb på Targetshop.dk

KARMA COWBOYS

Shake It (CD)

Dansk release : 2009-11-09
Katalognr.: TARGETCD0901
Selskab : TARGET RECORDS

Udkommer til debutantpris. Vejledende udsalgspris 99,95 kr. KARMA COWBOYS leverer amerikansk-inspireret, riff-orienteret rock perfekt til at blive oplevet live, hvor musikken leveres med en utrolig energiudladning og sceneudstråling med klar overbevisning til sidste blodsdråbe hver gang. Rygtet har spredt sig over Sundet, hvor Sveriges pt. største rockband Mustasch har peget på KARMA COWBOYS som opvarmning til deres tre koncerter i december. KARMA COWBOYS’ forsanger Thomas glæder sig allerede: "Efter udgivelsen af 'Shake It' glæder vi os helt vildt til at komme på tour ud til rockfolket sammen med Mustasch og trykke vores råsvingende sparkerøvrock af, altså på den totalt kærlighedsramte måde!

 

 

KÅ - Himlens Kant Når Helt Herud

Køb på Targetshop.dk

Himlens Kant Når Helt Herud (CD)

Dansk release : 2009-11-02
Katalognr.: TACTICCD0903
Selskab : TACTIC

Andet album fra det københavnske indierock band KÅ, der i 2005 skabte røre med debuten 'Sammenbidt blidt', der bragt bandet på både Roskilde Festival og SPOT (hvor salen blev så pakket at ikke alle kunne se bandets koncert). Efter større omrokeringer er KÅ tilbage i en ny og tændt konstellation. Bandet ønskede, at det nye materiale skulle være mere let tilgængeligt, end debutpladens tungt folkede og dramatiske stil. I processen hjalp produceren Jakob Hvitnov med at skabe det nye udtryk, der lyder som om PJ Harvey og Emmerson, Lake and Palmer sammen har været til koncert med Bloc Party og nu fortolker danske viser. KÅs prog-indie anno 2009 er med andre ord en hybrid mellem storladne guitarer og analoge synthesizere, som vi kender og elsker det fra den tighte britiske elektrorockscene, og halvfjerdsernes mere løsslupne eksperimenter. Naturligvis med et stænk eller to af KÅs folkede referencer, ikke mindst i de krogede dansksprogede tekster.

 

 

THE STORM - Black Luck

Køb på Targetshop.dk

THE STORM

Black Luck (CD)

Dansk release : 2009-10-12
Katalognr.: TARGETCD0902
Selskab : TARGET RECORDS

Blot halvandet år efter udgivelsen af en af Danmarks mest kontroversielle plader nogensinde er The Storm aktuel med sit andet album. 'Black Luck' viser en mørkere side af The Storm, der klæder både Pernille Rosendahls flotte stemme og Johan Wohlert mørke spillestil endnu bedre, end på debuten 'Where The Storm Meets The Ground'. 'Black Luck' er produceret af Jacob Hansen (Volbeat, Dúne m. fl.) og gæstes bl.a. af Michael Poulsen fra Volbeat.

 

 

DEATH TO FRANK ZIYANAK - DTFZ

Køb på Targetshop.dk

DEATH TO FRANK ZIYANAK

DTFZ (CD)

Dansk release : 2009-03-30
Katalognr.: TACTICD0901
Selskab : TACTIC

Dansk rocks bad boy Frank Ziyanak er nu aktuel med det tredje DEATH TO FRANK ZIYANAK-album 'DTFZ'. 10 numre, hvor der dertil skal lægges et oven-i-hatten gedigent, velplaceret had til dagens fedladne, navlepillende og cola-slurpende dansker. TV-stjerner, københavnere og bønder får alle et ord med på vejen OG en lussing, hvis de stopper op. En stor prioritet! Forvent stor efterspørgsel samt pressedækning i alle landets dagblade og månedsmagasiner.

 

 

WEERS OLIVER - Get Ready

Køb på Targetshop.dk

WEERS OLIVER

Get Ready (CD)

Dansk release : 2008-09-22
Katalognr.: TARGETCD0801
Selskab : TARGET RECORDS

Oliver Weers, der kom på alle folks læber med sin hårdt rockende optræden i DR's talent-konkurrence 'X Factor', solodebuterer nu med albummet 'Get Ready'. Debuten er indspillet i Medley Studios i samarbejde med to levende legender, trommeslager Tommy Aldridge (ex. Whitesnake, Ozzy Osbourne m.m.) og bassist Marco Mendoza (ex. Whitesnake, Thin Lizzy m.m.), og tovholder på det hele har været den velrenommerede guitarist og producer Søren Andersen, der bl.a. kan tælle Baal, Johnny Madsen og Kira & The Kindred Spirits på sit C.V. I alt 12 sange, der spænder over en bred vifte af alt fra bløde ballader til stålsatte rocksange, og naturligvis en fortolkning af Queens 'The Show Must Go On', nummeret Oliver Weers afsluttede 'X Factor'-finalen med, og noget, der gjorde ham til samtaleemne ved samtlige middagsborde i Danmark. En KÆMPE prioritet! Forvent stor efterspørgsel samt pressedækning i alle landets dagblade og månedsmagasiner.

 

 

IBRAHIM ELECTRIC - Brothers Of Utopia

Køb på Targetshop.dk

IBRAHIM ELECTRIC

Brothers Of Utopia (CD)

Dansk release : 2008-09-08
Katalognr.: TACTICCD0810
Selskab : TACTIC

5. album fra den fandenivoldske trio Ibrahim Electric, et af Danmarks absolut bedste live-bands. Bandet består af intet mindre end tre store kapaciteter indenfor dansk musik, guitarist Niclas Knudsen, trommeslager Stefan Pasborg og Hammond-organist Jeppe Tuxen. Forgængeren 'Absinthe' fra 2006 blev nomineret ved DMA 2007 i kategorien 'Årets Crossover Udgivelse' og overvældede David Fricke, redaktør på Rolling Stone Magazine. På 'Brothers Of Utopia' udforsker Ibrahim Electric i højere grad rock, surf og endda punk, uden at give køb på deres anarkistiske tilgang til jazz. En stor prioritet! Forvent stor efterspørgsel samt pressedækning i alle landets dagblade og månedsmagasiner.

 

 

LILY ELECTRIC - You're In The Painting You Saw

Køb på Targetshop.dk

LILY ELECTRIC

You're In The Painting You Saw (CD)

Dansk release : 2008-03-31
Katalognr.: TACTICCD0809
Selskab : TACTIC

På kort tid har Lily Electric markeret sig på den danske rockscene ved nogle fantastisk energiske liveshows og 2006’s '8 song minialbum', der affødte P3-hittet 'Naughty girl'. Det ualmindeligt inspirerede og gnistrende debutalbum 'You're in the painting you saw' blev til i Berlin i samarbejde med den unge danske producer Mikkel Holtoug (også keyboarder/programmør i Decorate. Decorate.) og den tyske tekniker Marco Birkner. Albummet er mixet i London af Dimitri Tikovoi (John Cale, The Horrors, Placebo) og masteret af Tim Young (The Clash, The Smiths, Björk). Lily Electric leverer ambitiøs og meget udansk art-rock med et usædvanligt stort kommercielt potentiale. En KÆMPE prioritet! Forvent stor efterspørgsel samt pressedækning i alle landets dagblade og månedsmagasiner.

 

 

LILY ELECTRIC - You're In The Painting... (LP)

Køb på Targetshop.dk

LILY ELECTRIC

You're In The Painting... (LP) (LP)

Dansk release : 2008-03-31
Katalognr.: TACTICLP0809
Selskab : TACTIC

 

 

DEATH TO FRANK ZIYANAK - DSHP

Køb på Targetshop.dk

DEATH TO FRANK ZIYANAK

DSHP (CD)

Dansk release : 2008-03-17
Katalognr.: TACTICCD0808
Selskab : TACTIC

Længeventet andet album fra Danmarks måske mest notoriske rock'n'roll band Death To Frank Ziyanak. Carsten Heller har skruet på knapperne på 'DSHP', og albummet gæstes af Jens Unmack og Henrik Hall. En musikalsk forening mellem undergrund og mainstream fra et originalt, toneangivende band, der konstant udfordrer rock'n'roll-genren med en medfødt 'no rules'- nerve. Den første single 'Yo Mama Huh' er allerede i høj rotation på P3. En KÆMPE prioritet! Forvent stor efterspørgsel samt pressedækning i alle landets dagblade og månedsmagasiner.

 

 

DECORATE DECORATE - Normandie

Køb på Targetshop.dk

DECORATE DECORATE

Normandie (CD)

Dansk release : 2007-05-21
Katalognr.: TACTICCD0701
Selskab : TACTIC

Første signing på Target Distributions eget pladeselskab Tactic Records er københavnske Decorate. Decorate., der på trods af sin levetid på omkring et år har godt 30.000 profile views på Myspace, samt spillet et væld af koncerter og været kæledægger hos både Liga og Det Elektriske Barometer (og været i Boogie fordi Liga anså D.D. som det fedeste danske band uden deal). Liga skriver: 'I Interpols efterdønninger finder vi Decorate. Decorate., der lader sig inspirere af popkulturens mørke sider. Musikken er storladen, dyster og kold, men det kammer ikke over, fordi det er så godt lavet.' 'Normandie' er dømt til at etablere Decorate. Decorate. på rekordtid. Inkl. 3 bonus-videoer.